Mast- og motorarbejde

Udover fuldt uddannede bådebyggere råder værftet også over medarbejdere med stor erfaring i vedligehold og reparation af såvel stående som løbende rig. Det er en standard ydelse, at når vi tager din mast af, går vi riggen igennem for at forebygge senere nedbrud med store konsekvenser.

Vi kan på værftet selv udføre mindre reparationer og udskiftninger af løbende og stående rig, men arbejder derudover tæt sammen med eksterne riggere, der råder over det nødvendige udstyr til mere komplicerede opgaver.

Det vigtige er, at riggen regelmæssigt efterses, fordi det kan være meget vanskeligt at se begyndende svækkelser, hvis man ikke lige præcis ved, hvad man skal kigge efter.​

Ligesom det er tilfældet med rig arbejde, kan vi også på værftet foretage løbende vedligehold og eftersyn på motorer, ligesom vi kan vinterforberede dem i forbindelse med opbevaring. Ved mere komplicerede motoropgaver arbejder vi tæt sammen med specialiserede båd mekaniker​.

​FACEBOOK

​kontakt

Jakob Jensens Bådeværft + Sails Support ApS

Østersøvej 52

2150 Nordhavn
Telefon: +45 39 29 75 00

E-mail: info@sailssupport.eu

CVR/VAT - DK 17110187